FC København tørner sammen med det islandske hold Breidablik i anden kvalifikationsrunde i Champions League.
Islandske Breidablik er videre til anden kvalifikationsrunde i Champions League, efter at de har besejret Shamrock Rovers med 3-1 samlet.
I sidste uge besejrede de Shamrock Rovers med 1-0 i Dublin, og i aften vandt de så 2-1 hjemme i Reykjavik.
Med den samlede 3-1-sejr, så står det nu klart, at de skal møde FCK i anden kvalifikationsrunde i Champions League.
Den første kamp bliver spillet den den 25. juli klokken 21.00 dansk tid på kunstgræsset på Breidabliks hjemmebane, Kópavogsvöllur, der har plads til at huse i omegnen af 3.000 tilskuere.
Returopgøret afvikles på FCK‘s hjemmebane Parken onsdag den 2. august klokken 20.00 dansk tid.
Begge CL-kvalifikationskampe kan ses på TV 3 + / Viaplay.