Cybertrusler i fodboldverdenen – Disse faresignaler bør du som fan være opmærksom på

Foto: Pexels

Nogle kender måske den tidligere Liverpool-træner Bill Shanklys berømte citat: ‘Mange regner fodbold for at dreje sig om liv eller død. Denne indstilling skuffer mig meget. Jeg kan forsikre jer om, at det er meget vigtigere end det!’. Det blev naturligvis leveret med et glimt i øjet, men fodbold er nu en gang en dramatisk sport. De færreste havde dog forventet, at truslen en dag skulle komme fra internettet, når talen falder på farerne ved fodbold. Det er ikke desto mindre tilfældet, især for mange fodboldfans verden over såvel som fans af den ældgamle sport her i Danmark. I denne artikel får du indblik i de forskellige cybertrusler, der lurer online i fodboldverden og hvad du kan gøre for at beskytte dig mod dem.

Falske billetter på online platforme

Det er ikke mange år siden, at man som fodboldfan skulle forbi stadion for at købe sine billetter. I dag er alt imidlertid blevet digitalt. Nu bestiller man sine fodboldbilletter via nettet, medmindre man naturligvis har et sæsonkort eller lignende. Danske fodboldbilletter til Superligaen og den danske 1. divisions bestilles stadig på fodboldklubbernes officielle hjemmesider. Derfor er der ofte ikke den store risiko for at havne i problemer online.

Anderledes står det til, når danske fodboldfans skal rekvirere billetter til udenlandske kampe hjemme fra computeren eller mobilen i Danmark. I udlandet er der anderledes mange billetleverandører i spil, og det kan derfor være ekstremt svært at navigere i udbuddet. Man ser desværre rigtigt mange falske billetudbydere og falske hjemmesider, der lokker penge og kreditkortoplysninger ud af godtroende, fodboldglade danskere. Hvor man tidligere så svindlen indenfor billetter til store koncerter og lignende er fodbold i dag blevet et tilløbsstykke for cyberkriminelle.

For at komme dette problem til livs bør du sørge for altid at holde dig til køb af fodboldbilletter på de officielle hjemmeside og platforme. En god regel er altid at finde billetterne eller links til billetsalget via hjemmeholdets officielle hjemmeside.

Snedige phishing-angreb via mails

Et andet og meget vigtigt cyberkriminelt redskab er phishing-angreb. Her stiler de cyberkriminelle deres angreb mod din indbakke. De formår ofte at udarbejde mails, der til forveksling ligner den ægte vare. Det kan være en mail fra FC Barcelonas eller Liverpool FC, hvor du tilbydes billige billetter via mail. Logo og tekstudformning kan være så perfekt udarbejdet at selv et trænet øje kan ryge i fælden.

Man bør dog altid værne sig med skepsis og dobbelttjekke med klubbens officielle hjemmeside for at se, om tilbuddet nu engang er sandt. Og klik for guds skyld aldrig på et link i selvsamme mail, da det netop kan indeholde virus eller malware.

For at komme problemet med phishing-angreb til livs kan du benytte en VPN. De bedste VPN-tjenester kan blandt andet scanne links og hjemmesider for malware, før du overhovedet klikker på dem. Derudover kan en VPN skjule din IP-adresse samt kryptere alt indhold på din enhed, så du får mere privatliv og online beskyttelse.

Pas på livestreaming på tvivlsomme platforme

Det koster i dag alverdens at tage på stadion, hvis man vil se de helt store kampe i Europa. Det er desværre også blevet en dyr affære at se kampene på TV eller online. TV-rettigheder koster milliarder af kroner, og der skal derfor hentes mange penge ind via abonnementer. Det betyder, at man nemt kan komme til at betale op mod 400-500 kroner om måneden for at kunne streame Champions League eller Premier League fodbold.

Mange tyer derfor til internettets mere tvivlsomme afkroge for at se fodbold. Der findes i dag en lang række platforme, som udgiver sig for at vise gratis fodboldstreaming, men som reelt indeholder inficerede links til malware eller virus gemt i snedige pop-op-reklamer og lignende. Det kan være en jungle at navigere i, og man bør derfor helt holde sig fra de uofficielle streamingkilder.