Vi skal ikke langt tilbage i tiden, før alle sad klinet til tv-skærmen i hjemmet, når der blev spillet landskamp i fodbold eller håndbold, eller når der skulle ses ishockey, boksning eller noget helt fjerde. Tv-æraen synes imidlertid at være forbi. I hvert fald hvis man skal tro nye undersøgelser, der dukker op.
Sportsfans verden over tyer nemlig i højere grad til streaming af sport online fremfor at se det på tv eller kabel-tv. Men hvorfor er denne udvikling sket? Hvad betyder det for fremtiden indenfor sportsmedier, og er der i givet fald også sikkerhedsmæssige faldgruber ved sportsstreaming online? Det ser vi på her.
Folk vælger komfort og effektivitet i deres streaming
Der er ingen tvivl om, at komfort, optimering og effektivitet står øverst på moderne sportsfans ønskeliste, når de vil se sport. I kraft af at vi i dag kan se og streame fra vores mobile enheder, stilles der i dag også stigende krav til udbyderne af sport. Vi vælger derfor i højere grad at streame sporten i stedet for at købe tv-pakker til hjemmets kabel-tv. Det er både nemmere og mere økonomisk.
Tv-pakkerne er blevet for dyre og for gammeldags
Udover komforten ved at kunne streame, mens man er på farten, så er økonomi også en kæmpe faktor. For at kunne se Champions League skal danske sportsfans lægge op mod 500 kroner om måneden for at kunne abonnere på den rette tv-pakke, der har rettighederne til turneringen. Det får mange sportsglade danskere til at vælge tv’et fra og søge nye alternative muligheder for at se kampene. Er det ikke muligt at finde en streaming, så undlader mange faktisk helt at se kampene.
VPN-forbindelser har gjort det muligt at se geografisk blokerede sportsudsendelser online
En anden vigtig faktor i udbredelsen af sportsstreaming er VPN-tjenester. VPN’er kan maskere din IP-adresse ved at tildele dig en ny VPN-server i udlandet. Det er helt legalt at bruge en VPN, og du kan netop af den vej få mulighed for at se sport på andre online kanaler i verden.
Eksempelvis viser den spanske tv-kanal RTVE-kampe fra den spanske pokalturnering, Copa del Rey, i Spanien. Den kan man således streame gratis via RTVEs officielle hjemmeside ved at bruge en VPN og hoppe på en server i Spanien.
VPN’er vil også være fordelagtig for enhver streamer, som bevæger sig ud på onlinemarkedet for at finde andre streamingplatforme. Nettet er nemlig desværre spækket med mange falske hjemmesider, der foregiver at tilbyde streaming.
Her kan man ende med at klikke på et malware-inficeret link i stedet for at åbne en streaming. Visse premium VPN-tjenester har indbyggede scannings-værktøjer, der her vil kunne advare dig om virus eller malware-links, før du klikker på dem. Det kan være på falske hjemmesider eller i forbindelse med WhatsApp-svindel eller phishingmails, der foregiver at være ‘stuerene’ eller ligefrem officielle sportsstreaming-udbydere.
Flere og flere streamingplatforme opkøber rettighederne til sport
Tendensen henimod mere online sportsstreaming ser ud til blot at blive større fremadrettet. Ikke blot fordi sportsfansene søger andre og mere optimale og økonomiske platforme at se sport på, men især fordi de mange officielle streaming-tjenester i dag er begyndt at opkøbe forskellige sportsrettigheder.
I dag kan man eksempelvis se French Open i tennis på HBO Max, mens Apple TV har købt rettighederne til den amerikanske MLS-liga, hvor man i dag kan følge storspillere som Lionel Messi og Luis Suarez.
Meget tyder på, at den begyndende revolution i måden vi ser sport på, faktisk vil buldre videre. Man kan forvente at se endnu flere opkøb af rettigheder hos forskellige streaming-tjenester, således at brugerne i højere grad selv kan håndplukke det, de vil se – og til lavere priser, end hvis de skulle købe en komplet tv-pakke blot for at se Wimbledon eller noget lignende.