2023-03-22 12:51:00

AaB-vikar vil fortsætte: Der findes en længere plan

Oscar Hiljemark står som udgangspunkt i spidsen for AaB i resten af denne sæson, men han håber at blive permanent cheftræner. Der findes en længere plan, siger han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Bold i Aalborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

ACH

0 - 4

AaB

AaB fyrede i mandags Erik Hamrén og forfremmede assistenten Oscar Hiljemark.

I pressemeddelelsen lød det, at Hiljemark som udgangspunkt vil stå i spidsen for AaB resten af indeværende sæson, men den 30-årige svensker håber at blive permanent AaB-træner.

- 100 procent. Det er ikke noget, jeg tænker over nu, men 100 procent, siger Hiljemark til bold.dk.

Hiljemark har før været midlertidig træner, da Marti Cifuentes for et års tid siden blev solgt til Hammarby, og AaB ventede på at få Lars Friis.

- Jeg har stået i den her position en gang tidligere, men nu er det selvfølgelig lidt mere permanent og med vished om, at der findes en længere plan. Det er det, jeg forholder mig til.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB-vikar vil fortsætte: Der findes en længere plan
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Mens Hiljemarks erfaring som træner ikke er ret stor, var han som spiller forbi klubber som PSV, Palermo, Genoa, Panathinaikos og Dinamo Moskva.

- Alder er bare et tal. Unge vil sige, at det bare er et tal, og ældre vil sige, at der er brug for erfaring, men jeg har andre ting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har oplevet meget som spiller og har klare visioner omkring fodbold, og hvad jeg vil. Jeg har en stærk tro på, at spillerne kan klare det, så forhåbentlig bliver det godt, siger Hiljemark.

Alle med AaB-hjerte står sammen
AaB er sidst i 3F Superligaen med otte point op til overlevelse, men Oscar Hiljemark forsøger at bevare optimismen.

- For mig handler det om, at vi kigger på tabellen og resultaterne, og selvfølgelig ser det svært ud, men der skal stadig spilles fodboldkampe, og det er det, vi skal gøre. 

Han er ikke meget for at placere ansvaret for klubbens situation.

- Jeg synes ikke, man skal skelne på nogen, for jeg tror, at alle, som har et AaB-hjerte, vi står sammen. Alle har sit ansvar og vil det bedste for klubben, og det må vi gå ud fra, at alle gør deres bedste, for at det skal lykkes, og tager de beslutninger, som der er brug for at blive taget, og som de tror på.

- Om resultaterne kommer eller ej, må vi se, men for mig handler det om at alle med et AaB-hjerte og er i klubben står for samme ting, siger Hiljemark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad kan du bidrage med nu, som du ikke kunne som assistent?

- Det er små ting. Det er meget kommunikation, og hvordan jeg er som menneske. Jeg vil være Oscar fuldt ud, og jeg vil forsøge at give den passion, som jeg har for både spillerne, klubben og fodbold.

- Forhåbentlig kan det smitte af på en positiv måde. Jeg vil gøre alt for, at vi skal tage næste skridt og overleve i Superligaen, siger Hiljemark til bold.dk.

AaB starter nedrykningsspillet ude mod AC Horsens efter landskampspausen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

ACH

0 - 4

AaB

2 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce