Fred Couples (billedet/ Getty) plejer at være en forholdsvis stilfærdig herre, der passer sin golf, men for nogle dage siden gik han på krigsstien over for de spillere, der har tilsluttet sig LIV-golf. Lad os se på noget af det, han sagde:

Om Phil Mickelson: – Hvis nogen vil betale 200 mio. $ for at skyde runder på 74 og 75, så Gud velsigne dem.

Om andre, der har tilsluttet sig LIV: – Jeg ærgrer mig over alle de klovne som fx Garcia.

Om Cameron Smith, hvis navn han ikke nævnte, men alle ved, at det var ham, der sagde, at han tilsluttede sig LIV for, at han kunne være med til familiefødselsdage og bryllupper: – Til ham, der vandt The Players og The Open og sagde, at nu kunne han gå til fødselsdage og bryllupper, vil jeg sige, at min favorit har fem børn og 40 børnebørn, og han er aldrig gået glip af noget.

Denne favorit er Jack Nicklaus.

Noget af en optakt til Masters, hvor kvalificerede LIV-spillere vil deltage, men næppe får nogen god modtagelse af PGA-pro’erne.

Forrige artikelOverraskende vinder af Valspar Championship
Næste artikelUgens TV-golf: Nicolai Højgaard prøver lykken
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.